Julen 2014

Guds frelse er et, i alle henseender, gennemgribende værk. Det siges sågar i Skriften (Bibelen), at Gud forbarmer sig over alle mennesker. Tanker om at Gud derfor har en særlig udvælgelse - eller kærlighed til énkelte individer - er derfor et forhold man klogt nærmer sig med en vis portion varsomhed.

Titus kapitel 2. v. 11 "For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker. "

 

Du tænker måske selv, at dit liv er respektabelt, retfærdigt og godt? Det modsatte kunne også være tilfældet - altså at du tænker om dit liv som værende æreløst, uretfærdigt og trist? For de fleste ligger tilværelsen sandsynligvis spændt ud mellem det triste, det gode og det retfærdige og uretfærdige (...). 

For Gud derimod spiller det ikke den store rolle, hvordan du selv opfatter værdien og kvaliteten af det liv du lever - ikke tænkt sådan , at Gud ikke forstår dit liv samt de omstændigheder og de valg, som har bragt dig til det sted, du befinder dig i dag - nej for Gud handler det mere om, hvorledes Han ser- og bedømmer dig. Inden for den ramme bliver du og jeg underlagt Guds øjne - Hans retfærdighed og dom. Spørgsmålet for du og jeg bliver så: Tør vi lade Gud bedømme os og lade Hans retfærdighed ramme os?

Romerbrevet kapitel 3. v. 10-12. "Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste."

 

Bibelen er aldeles klar, når den foretager sine diagnoser af den menneskelige sjæl - den (Bibelen) ønsker ikke at indgå holdnings eller følelseskompromisser med dig og mig; ligeså lidt som en kræftsyg patient, hverken formår at tænke, føle eller tale sig bort fra sin sygdom - ligeså lidt kan et menneske, med Guds øjne, bortforklare sin synd (uretfærdighed). Jf. ovenstående skriftsted fra Romerbrevet. 

Når lægen eksempelvis indkalder familien, for at overlevere de triste nyheder om, at deres kære mor, far, bror eller søster er blevet syg - må familien herefter forholde sig alvorligt til den konkrete sygdom - og med lægens hjælp - gøre alt hvad de formår for at lindre og helbrede den syges smerter, bekymringer og sygdom. Som menneske over for Gud, så står vi i præcis samme forhold, som lægen over for patienten. Ved hjælp af Bibelens Ord, indkalder Gud os til et møde i sin konsultation for her at fortælle, hvordan det står til med vort liv. Handler vi fornuftigt på dette møde med Gud - da forholder den enkelte sig - både alvorligt og konkret til den tale/diagnose som Gud fremsætter.

Her i Guds konsultation er der både dårlige og gode nyheder - og du får høre begge dele! Først giver Han dig de dårlige nyheder, eks. i form af romerne 3. vers 10-12. Indholdet får du lov til at tygge godt på, indtil Han ser, at du har grebet bredden, dybden, højden og længden af disse ord. 

Idet du herefter begynder at se dig fortvivlet om - kigger Gud fortsat på dig - og lader dig svede lidt - hvorefter Han nu meget myndigt, mildt og kærligt fortæller dig Titus 2. 11.   

       

Som du nok har opdaget - da er dette korte ord som du læser, meget konkret i sit budskab - men sådan er Bibelens Gud også. Guds tale til mennesket skal ikke fremstilles dunkelt, kroget, tvetydigt eller uforståeligt. Nej, Ordet fra Gud skal kunne modtages af enhver, så der som skriften meget tydeligt proklamerer:

 " Der bliver en banet Vej, den hellige Vej skal den kaldes; ingen uren færdes på den, den er valfartsvej for hans Folk, selv enfoldige farer ej vild. " Her fra Esajas' bog kap. 35. vers 8.

Den banede vej, er Guds vej til dig, som Han lægger ned for dine fødder. Det er en vej ad hvilken du møder Jesus - hængende på et korstræ, med sit blod randende ned langs træets stamme. I blodet er der skrevet et budskab: " Du er renset for din synd og din skyld - modtag dette ord i dit hjerte, tro det og bekend det åbent - og da skal du finde ro og hvile for din sjæl. " Sammenskrevet med inspiration fra Romerne kap. 10 og Mattæus Evangeliet kap. 11.

Som der indledtes med, da forefindes der ingen eksplicit kærlighed fra Gud til noget menneske. Guds frelsesplan gjaldt hele menneskeheden, dengang Jesus døde på Golgatha Kors. Jesus er din stedfortræder - Han døde i dit sted - ja som om du selv døde dengang Han udåndede, og til sidst opgav sin ånd. 

Det allersidste Jesus selv tænkte på, lige inden han sagde sine sidste ord, det var DIG! Og, således med dig i tankerne råbte han af sine sidste kræfter: "Det er fuldbragt." Fra Johannes Evangeliet kap. 19. vers 30.

Gud er ikke længere væk end en bøn ...