Lær noget i livet - ud fra fortællingen om Lazarus, fra Nye Testamente

Johannes Evangeliet - kap. 11 v. 1, 4 og 6.

vers 1: ”Der var en mand, som lå syg, Lazarus fra Betania, fra den landsby, hvor Maria og hendes søster Marta boede.” 

Vers 4: ”Da Jesus hørte det, sagde han: ’Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds herligheds skyld, for at Guds søn skal herliggøres ved den’.

Vers 6: ”Skønt han nu hørte, at Lazarus lå syg, blev han alligevel to dage på det sted, hvor han var.”

Forinden Jesus fik nyheden om Lazarus’ sygdom, havde Marta og Maria sendt bud til Ham med beskeden: ”Herre! Se, den, du elsker, er syg.” I deres nød sendte søstrene bud efter Jesus, som de vidste, var i stand til at hjælpe Lazarus.

Der er 4 forhold, som er gode at tænke på, i relation til fortællingen om Lazarus:

1. En nær slægtning af Marta og Maria - Lazarus som troede på Jesus, og som oven i købet var elsket af Ham, lå syg til døden (...)

2. Marta og Maria sendte bud til Jesus for at få hjælp (...)

3. Jesus bekender, at sygdommen ikke er til døden, men derimod for Guds herligheds skyld (...)

4. Jesus blev to dage yderligere, hvor Han var, inden Han drog til Betania, for at opvække Lazarus fra de døde (...)

Hvad kan vi så evt. lære af de 4 ting?

For det første kan vi lære, at selv levende kristne, som elsker Jesus, kan havne i faretruende vanskeligheder. Vanskeligheder endda så store, at de kan være en trussel for et kristent menneskes liv. (Lazarus var elsket af Jesus, men Lazarus var dog syg – (og sygdommen endte med at tage livet af ham)).

For det andet kan vi lære, at Marta og Maria gjorde det - som enhver håbefuld kristen - såvel som ikke kristen person - altid bør gøre midt i nøden - på enten egne eller andres vegne: de sendte bud til Jesus om hjælp og udfrielse, ”ham du elsker, er altså meget syg Jesus, du må gribe ind, ellers er det ude med ham.”

For det tredje kan vi lære, at Jesus altid får det bedste ud af enhver lidelsesfuld historie/situation. Jesus vil ikke tillade døden/lidelsen at have det sidste ord, i nogen situation. Har vi bedt Jesus om hjælp, så vil han lade Guds herlighed komme til syne, på den mest velsignende facon, så hjælpen altid ender med herliggørelse af Ham selv og Faderen.

For det fjerde kan vi lære, at Jesus ikke altid opfylder ens ønsker og behov lige med det samme, ikke nødvendigvis, til trods for, at vi i nød beder Ham om hjælp. Jesus kan finde på at trække tiden ud, hvis han mener, at dette er det bedste for situationen og alle andre som er impliceret, det være sig på den ene eller den anden måde. Jesus kan godt gribe ind med det samme, man beder til ham, men gør det ikke altid nødvendigvis. En sådan tanke vidner historien om Lazarus klart og tydeligt om.

Men, oven på disse tanker om hændelsen med Lazarus, hvad kan vi så lære yderligere af den? Hvordan bør vi eks. tænke og handle, hvis vi tolkede vort eget liv ind i situationen?

1: Befinder vi os i en håbløs situation, da skal vi passe på med ikke at lade sorg og håbløshed overtage vores tanker og følelser. Dette kan være svært, for prøvelser, og menneskelig ulykke, er jo i udgangspunktet ikke rart for nogen. Men, er vi børn af Gud, og har vi bedt til Faderen om hjælp, så velsigner han til rette tid, også selvom alle tegn omkring os, vidner decideret imod Guds indgriben: ”Gud er større end alt og alle og kender alt”. 

2: Vi kan ikke altid forvente, at Gud griber ind i menneskers liv på samme måde hver gang, ofte kan det være forskelligt, hvordan han vælger at håndtere os. Et eks. på dette kan vi læse længere fremme i samme kapitel i v. 37-38.

 ”Men nogle af dem sagde: ’ Kunne han (Jesus), som åbnede den blindes øjne, ikke have hindret, at denne mand døde (Jesus havde tidligere i Johannes Evangeliet helbredt en blindfødt)? Da harmedes Jesus atter i sit indre og går hen til graven ( Lazarus’ grav).”
Jesus kunne sagtens have helbredt Lazarus, inden han døde, men havde Han gjort det, så var Gud ikke blevet herliggjort i samme omfang, som da Lazarus blev opvakt, netop fra de døde.

3: Vi skal tro imod alle menneskelige odds! Selvom alt håb om hjælp fra Gud virker langt borte. Prøv bl.a. at læse, hvad Marta siger til Jesus i v. 39: ”Herre! Han stinker allerede; det er jo fjerde dag. Jesus svarer hende: ’ Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?’ ” Jesus ønskede for Marta, at hun måtte have tillid og tro til Gud i hjertet – så ville hun netop se, at Lazarus skulle leve igen, til trods for, at alt så håbløst ud, menneskeligt set.

Her til sidst kan vi slutteligt lære af Jesu egen bøn i samme kapitel, da han oven på alle strabadserne omkring opvækkelsen af Lazarus, retter øjnene mod himlen og siger: ” Fader! jeg takker dig, fordi du har bønhørt mig. Jeg vidste vel, at du altid bønhører mig. ” 

Jesus er den samme i går, i dag og ja til evig tid. Guds visdom og kærlighed, som den dels er beskrevet her, gælder for enhver. Og, det kan blive et vidunderligt liv og en stor sandhed, for den som vil overgive sit hjerte til Jesus. Blot bed til Gud, og han kan, og vil gribe ind til rette tid.