Jødiske heltefortællinger del 3

Jaap van Proosdij (F. 1921).

”Som ung mand vidste han (Jaap van Proosdij) intet om jøder, da både hans skole og universitet havde været protestantiske (...). ” Sådan skriver Agnes Grundwald – Spier (specialist i Holocauststudier), om Jaap van Proosdij, en ung hollandsk advokat, som hjalp over 250 jøder under 2. verdenskrig.

Jaap van Proosdij må siges at have været en speciel natur... Uden hverken kendskab eller bånd - venskabelige eller familiære – til det jødiske folk, satte han sin karriere og ungdom ind på en ganske vovelig kurs, i et intelligent udført undergrundsarbejde, hvis stålsatte mål var, at redde så mange jøder som muligt, fra det ondskabsfulde jødehadske nazisystem.

Jaap van Proosdij deltog aktivt i en hollandsk undergrundsbevægelse. I denne bevægelse viste Proosdijs juridiske evner som advokat sig, at blive til stor gavn for jøderne... 

Undergrundsbevægelsen, i hvis aktiviteter han deltog, specialiserede sig i at snyde nazisterne, på et især statsligt administrativt niveau. Proosdij var således medopfinder af en glimrende ’stråmand’ overfor nazisterne – et fiktivt organ kaldet ’Nederlandske Fælleskirkelige Råd.' ’Rådet’ fik sin store succes gennem fabrikationen af et gummistempel – smukt udført med et kors og ’forvirrende’ latinske inskriptioner. 

Succesen vedrørende dette gummistempel kom sig af, at man som jøde i Holland, havde mulighed for at undslippe nazisternes klør, om man kunne fremvise en gyldig dåbsattest, der ret beset dokumenterede én som officiel kristen. Derfor blev der som hjælp for mange jøder, publiceret falske dåbsattester, påført det af Proosdijs falske gummistempel. 

Jøderne kunne som ’ægte’ kristne via ’Nederlandske Fælleskirkelige Råds’ godkendelse, i mange tilfælde slippe fra nazisternes deportationer til koncentrationslejrene. Systemet kom til at fungere så succesfuldt, at selv det Jødiske Råd – som ligeledes anvendte dåbsattester til at hjælpe jøder, fik deres attester afvist af SS, fordi de ikke havde det ’korrekte’ stempel fra ’Nederlandske Fælleskirkelige Råd.’

Generelt fungerede Proosdij yderst glimrende i rollen som antinazistisk undergrundsværktøj – på jødernes vegne – ifb. med nazisternes systematiske deportering af over 100.000 jøder, gældende for Hollands vedkommende. 

Et af succeskriterierne mellem Proosdij og de hollandske jøder, var hans indgående kendskab til det hollandske personregister. I Holland havde man nemlig et fantastik dokumentationsapparat over borgere, gældende helt tilbage til Napoleonstiden (1700 tallet). Med dette kendskab til det hollandske personregister, konkluderede Proosdij, at jøder havde den bedste chance for at undgå deportation, ved at erklæres for ikke-jøder over for det nazistiske klassifikationsapparat; et apparat som nazisterne udnyttede til egen fordel.

Udover succesen med at erklære jøder for ikke-jøder, virkede proosdij ydermere, for en periode, som undergrundsekspert, da han i sit virke som advokat, var blevet bedt om at hjælpe selveste Hans Georg Calmeyer – manden der stod som hovedansvarlig for raceklassifikation under den hollandske besættelse. Calmeyer bestemte med andre, hvem der var jødisk i Holland, og hvem der ikke var. 

Det lykkedes for Proosdij at vinde en helt ufattelig yndest hos Calmeyer, så at denne mand efter krigen, ikke ville forstå, at hans unge lærling, havde snydt ham, så det stod Calmeyer til op over begge øre: ” Van Proosdij var altid ærlig og havde ingen del i de løgne, man fremsatte om ham,” udtalte Calmeyer om Proosdij.

Men, denne ros og tillid upåagtet, rejste Proosdij i begyndelsen af sit samarbejde med Calmeyer, dagligt til Haag, for at mødes med de embedsmænd, som skulle behandle papirarbejdet samt godkendelserne af raceklassifikationen, udstedt fra Calmeyers kontor. Her i Haag udøvede Proosdij en helt utrolig jødisk lobbyvirksomhed, eftersom han kopierede og forfalskede stempler, lærte sig underskrifter fra høje embedsfolk og skaffede sig dokumenter m.m. - Alt dette - så han i al hemmelighed kunne modarbejde Calmeyer og hans lakajer i deportationen af de hollandske jøder.

Til trods for, at det lykkedes Proosdij at hjælpe et ret stort antal jøder under krigen, ved at forfalske dåbsattester, raceattester osv., blev han vidne til de grusomste begivenheder i nazisternes Holocaust; eksempelvis som da han vej lejlighed var medvidne til at SS tømte et psykiatrisk hospital for jødiske patienter, for at fylde deres tirsdagskvote på 1000 jøder med tog - rullende på skinnerne mod Hitlers gaskamre.

Efter krigen mente Proosdij dog dette til trods, at hans mest produktive og betydningsfulde tid, blev udført under krigen. Men, han gjorde sig ingen illusioner. Der var langt flere jøder som ikke blev hjulpet, end dem som blev. Ud af de seks millioner jøder som endte i gaskamre, udgjorde de heldige undslupne kun et lille fåtal. 

Vel vidste Jap Van Proosdij ikke rigtig noget om jøder inden krigen, men dette til trods, kan han siges at have gjort et meget stort stykke arbejde for at redde og hjælpe de jøder kan kunne i Holland under 2. verdenskrig - en indsats som bestemt betinger hans plads i historien. 

Jeg tænker selv, at da han som 21 årig blev medlem af en undergrundsbevægelse, da foretog han et enormt sats med hele sit fremtidige liv - og dette sats - sammenholdt med Proosdijs engagement og hjælp, står i dag som uvurderligt, for de familier, der i dag takker ham for hans beslutning om ikke at vende hovedet den anden vej (vende det blinde øje til) under nazisternes jødeforfølgelser i Holland. 

Af selv samme årsag ønskede mange at kalde ham helt efter krigen, men til dette svarede Proosdij engang: ” Jeg hader det upassende ord ’helt.’ Det er et eksempel på svækkelsen af de menneskelige værdier, som gør almindelig anstændighed til heroisme.” Det lader således til, at Proosdijs motiver for at hjælpe jøderne, var et moralsk betinget princip, frem for noget andet.

Den lykkeligste stund, for Proosdij efter krigen, var måske nok da han befandt sig i Jerusamel i 2003, hvor han modtog prisen ’Retfærdige blandt nationer’ i Remeberance Hall. At være i Jerusalem så mange år efter krigen, og opleve en selvstændig jødisk stat, var for ham det smukkeste han kunne ønske sig: 

Legemliggørelsen af et undertrykt folk i en suveræn stat, begyndende den 14. maj 1948.