Er så småt ved at afslutte en ti dages ferie i netop Norge, der på mange måder har været helt super (...).
Især tre ting har fyldt heroppe i det smukke nord: Naturen, det sociale og det åndelige.
... Jeg var dårligt nok kørt af færgen og ankommet til Frederikstad - hos Erik og Wenche Wold - førend jeg fra bagsædet af deres store Toyota, iagttog det ene maleriske landskab efter det andet. Snart herskedes postkortstemning inde i mit hoved, og således fortsatte de næste fire dage for mig - sat i underskøn, episk og dramatisk natur. Bum!
Og, hensat i denne kan jeg svært have forestillet mig mere omhyggelige og effektive rejseguider, end disse to globetrottere.
Ved benene af disse to, førte Toyotaen os til mange skønne steder - brusende fosser, stejle fjeld, skønne fjorde - ja endda helt op til den hvideste sne.
Det er klart, at stærke naturoplevelser spiller ind på følelserne, tankerne og fantasien, og jeg var ingen undtagelse i den henseende. Taknemmelighed fyldte mit sind imens vi var undervejs disse første fire dage - taknemmelighed over at være i sådanne omgivelser og mærke hvordan disse stimulerede de førnævnte tanker og den førnævnte fantasi.
Skal jeg være hudløs ærlig, da så jeg nærmest trolde over alt. Snart viste sig skovtrolde, fjeldtrolde, huletrolde og havtrolde sig ved hver et sving, bag mangen et træ, på høj en top osv. Jeg tænkte med ét, at det på én måde må have faldet de hedengangne digtere så let, at opfinde disse mytiske væsner, når man fødtes, levede og døde et sådan magisk sted. Den norske folklore er jo tyk af troldesagn (...).
Undervejs på turen overnattede vi i telt - det var både billigt og nemt, og jeg fik hurtigt et crashkursus i teltliv. Wenche sagde altid: "Esben du puster luftmadrasserne op, Erik og jeg ordner teltene!" Det jeg lærte var nærmere fortalt, at en god arbejdsfordeling, gør teltliv langt mere smidigt og effektivt - jeg fristes næsten til at sige tåleligt - men det ville egentlig ikke være sandt! Man sover pragtfuldt i telt. 
Højdepunktet blev søndag, hvor vi gik den berygtede 'Auerlandstur.' En 18 kilometer lang vandring/klatretur i de norske fjelde. SIKKEN ET MARERIDT! Ej gas, turen var henrivende! I flot tempo travede vi afsted. Jeg forstuvede dog min højre fod ca. midtvejs og Erik måtte finde sine støttestave frem og trække knæbindene på, men bortset fra disse mindre setbacks, så var humøret helt i top. Ni timer brugte vi på at tilbagelægge vor vandring. Hvor var det flot af Wenche, at hun bar os igennem det sidste stykke af vejen! You are a trooper!
Mandag aften kørte vi mod Frederikstad på ny - og hjemad i bilen havde Simon Griis ringet os op for at melde, at han og hustruen Heidi og deres to tvillinger Jakob og Phillip nyligt var ankommet. Vi kørte derfor hen og besøgte dem tirsdag aften, og fik burgere og nød deres selskab, og kom til sidst en tur i vandet! Så skønt.
Torsdag og fredag var Erik og jeg til kristne møder/gudstjenester på 'Østerbo,' som er et kristent rehabiliteringscenter, hvor misbrugere af forskellig slags, igennem tiden har oplevet at modtage støtte og omsorg i deres svære livssituationer. Den personlige tro på Jesus, og den medfølgende næstekærlighed disse mennesker har mødt på Østerbo, har været gennemgribende livsforvandlende. Derfor kunne vi både torsdag og fredag lytte til vidnesbyrd fra folk, som åbent bekendte, hvordan Jesus havde sat dem fri fra nakomani, druk, angst og depression. Den slags livshistorier gør indtryk. Selv for kristne som har oplevet og set lidt af hvert.
Torsdag var Simon og Heidi også på Østerbo, så vi var i trygge hænder - fredag blev vi ledsaget af Mette og Øyvind Flaten, to søde nordmænd og trossøskende - og sikke dog en fin Volvo ham Øyvind har sig.
Møderne på Østerbo var opbyggelige for troen, og lovsangen bragte Jesus nær hjertet! Sådan kendte jeg det; så fredag aften følte jeg et kald for at komme til forbøn og mærkede der, at Herren talte til mig. Det var jeg meget glad ved. Gud er i sandhed trofast!
Ja, men således beriget ender snart en dejlig ferie i Norge. Tilbage står en køretur sammen med Erik i morgen, ud for at se mere norsk natur - og videre om aftenen til kristen gudstjeneste på 'Bless,' hvor Simon Griis skal tale - den Gudstjeneste vil jeg huske at bede for - imens jeg også vil bede for min egen menigheds Gudstjeneste, lørdag aften i Randers.
Guds fred!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar